• qstarvvs
  • qstarvvs
  • qstarvvs
  • qstarvvs

Råd- og sparetips



Varme

 
Aflæs din frem- og returløbstemperatur. Returløbet bør ikke overstige 35C.

Indstil din radiator, så den er kold i bunden.

Udnyt alle radiatorer i et rum, selv om en af dem, sagtens selv kunne afgive varme nok Sørg for at temperaturen på dit varme brugsvand ikke overstiger 50C, så kalk ikke aflejres i vandvarmeren.

Vidste du, at for hver grad du hæver temperaturen på din radiator, øger du varmeforbruget og dermed din varmeregning med 5-6%.

Lunkne radiatorer

Skulle dine radiatorer føles som om, de ikke afgiver nok varme, kan det være luft i rørene.

Du kan selv løse problemet ved at løsne luftskruen på radiatoren. På den måde lukker du luften ud af radiatoren. Radiatoren er tømt for luft, når der kommer vand ud af luftskruen. Vær parat til at lukke hurtigt, så vandet ikke sviner gulvet til.

Hovedhanen i nødstilfælde

Det er en god id at finde ud af, hvor hovedhanen sidder. Hvis et rør skulle springe, skal du kunne lukke for vandet lynhurtigt. En VVS-montør eller folk fra forsyningen vil kunne fortælle dig, hvor hanen sidder. Vær opmærksom på, at der kan være flere haner, da fjernvarmevandet ikke er det samme som brugsvandet.

Spar på vandet

Det gennemsnitlige vandforbrug pr. dansker ligger på 160 liter i døgnet. Det omfatter bl.a. bad, toiletskyl, opvask, tøjvask og madlavning. Med lidt omtanke kan du nedsætte tallet til 120 liter.

  • Luk bruseren mens du sæber dig ind
  • Lad ikke vandet løbe, når du børster tænder
  • Vand kun haven, når det er absolut nødvendigt
  • Sørg for, at ingen vandhaner eller toiletter løber eller drypper
  • Skift evt. til vandbesparende toiletter og blandingsbatterier
  • Hold øje med vandmåleren. Stiger den pludselig, kan det skyldes utætte rør


Husk! At spare på vandet gavner ikke kun miljøet, men også dine penge. Du betaler nemlig for alt det vand du bruger - også det, som du ikke får noget ud af.

Dryppende vandhaner koster

Et par dråber fra vandhanen kan hurtig blive til en lille formue.

Hvis en vandhane drypper ca. 2 dryp i sekundet bliver det til ca. 100 liter på et døgn. På et år er der løbet 36,5 m3 lige ud i afløbet. Det bliver du faktureret 881,11 kr. for.

En vandhane der løber med en vandstråle på ca. 1,5 mm i tykkelse har efter et år lukket 160 m3 tilbage til naturen og faktureret dig for 3862,40 kr.

 

Vær opmærksom på, at toiletter også sagtens kan løbe. Det kan være sværere at se, men læg mærke til kalkaflejringer i kummen.

Løsningen på en dryppende vandhane eller et løbende toilet er ofte en ny pakning. Dette kan du selv udføre, men arbejdet udføres også gerne af en VVS mand.


Lovgivning

For mange mennesker, med tommelfingrene skruet rigtigt på, er det ikke noget problem at løse VVS opgaver i hjemmet. Du skal dog være opmærksom på, at lovgivningen sætter begrænsninger for, hvad du selv må lave, og at forsikringen også har noget at sige, når du selv går i gang.

Der er meget stramme regler for hvad du selv må lave med installationer til vand. Problemet er, at forkert montering af eksempelvis varm og kold vand til et blandingsbatteri kan sende bakterier tilbage i ledningsnettet til fare for andre på samme ledning.

Og så har forholdet omkring køb og salg af en ejendom også indflydelse. Det handler om, at de næste, som køber, er sikker på at alle sikkerhedsregler er fulgt.

Derfor må man ikke lave ret meget selv

Faktisk må du, ifølge loven, kun skifte pakninger i et blandingsbatteri eller i et toilet hvis der en stophane monteret på tilførselsslangerne.

Det skal siges...

Man arbejder netop med en ændring af loven og lægger op til lempelser. Forslagene går på, at man også selv må skifte blandingsbatterier og toiletter. Disse ændringer er dog ikke vedtaget endnu.

Forsikringen

Forsikringen dækker ikke skader eller følgeskader opstået i installationer udført af private. Også uanset om arbejdets omfang er inden for lovgivningen. Med andre ord. Alt gør-det-selv-arbejde på VVS installationer er på eget ansvar.

Salg i butikkerne

Man kan naturligvis undre sig over, at byggefirmaer og VVS forretninger så må sælge blandingsbatterier m.m. Loven foreskriver kun, hvad du må lave og ikke lave. Der er altså intet forbud mod, at du køber ind, hvor du vil og så får en autoriseret VVS mand til at montere.

Det kan altså godt betale sig at gå efter de gode tilbud i byggemarkeder eller hos VVS-manden.

 
Q-STAR VVS A/S • Murervej 16 • 6710 Esbjerg • Tlf.: +45 7545 3322 • q-star@q-star.dk